Zenji EU-Roaming

EU har besluttet, at teleselskaberne skal tilbyde abonnementer, som enten indeholder en vis mængde data til roaming i EU, eller alternativt ingen roaming. Derfor vil Zenji’s abonnementer fra den 15. juni 2017 være roaming-frie. Det betyder, at du som Zenji kunde fremover kun kan bruge din mobil i Danmark.

Q: Kan jeg benytte mit Zenji-abonnement udenfor Danmark?
A: Nej, pr. d. 15. juni 2017 kan du ikke længere benytte dit Zenji-abonnement, når du opholder dig uden for Danmark.

Q: Hvorfor kan jeg ikke længere bruge mit Zenji-abonnement i udlandet efter d. 15. juni 2017?
A: Vi har valgt at fokusere på at tilbyde vores kunder attraktive mobilabonnementer til en god pris og med meget indhold. De nye EU regler vil gøre det sværere og dyrere at sammensætte et konkurrencedygtigt mobilabonnement overfor vores kunder. Derfor har vi valgt at fokusere udelukkende på Danmark, da en relativt stor del af vores kunder i forvejen ikke gør brug af muligheden for roaming på deres nuværende abonnement.

Vi er klar over, at nogle kunder vil se dette som en forringelse af deres abonnement, og varsler derfor i god tid, så de har mulighed for at vælge et andet abonnement, inden de bliver rykket over til et roaming-frit abonnement.

Q: Hvad sker der, hvis jeg er i udlandet d. 15. juni 2017?
A: Natten til d. 15. juni 2017 vil det ikke længere være muligt at benytte dit Zenji-abonnement uden for Danmark. Opholder du dog i udlandet på- eller efter denne dato, vil du opleve at din telefon ingen forbindelse har.

Vi foreslår vi dig i stedet at benytte WiFi, når du er i udlandet.
Din telefon vil altid kunne tilgå WiFi – det lukkes der ikke ned for.

WiFi findes efterhånden på alle hoteller rundt omkring i verden. Mange caféer, muséer og butikker tilbyder også WiFi.
De fleste tilbyder det endda gratis.

Q: Hvad hvis jeg har behov for at kunne bruge min mobil i udlandet?
A: Alt efter hvilket behov du har, har vi flere forslag til, hvordan du kan komme til at bruge din telefon i udlandet.

WiFi:
Hvis du har et ønske om at forblive Zenji-kunde, så foreslår vi dig at benytte WiFi, når du er i udlandet.
Din telefon vil altid kunne tilgå WiFi – det lukkes der ikke ned for.

WiFi findes efterhånden på alle hoteller rundt omkring i verden. Mange caféer, muséer og butikker tilbyder også WiFi.
De fleste tilbyder det endda gratis.

Med WiFi tilgængeligt, kan du kommunikere via Messenger, hvor du både kan skrive beskeder og lave opkald.
Har du en iPhone kan du også benytte iMessage og Facetime.

Du kan selvfølgelig også sende mails og bruge internettet og Apps på din telefon, som du er vant ti, når du bruger WiFi.

Mindre forbrug:
Hvis WiFi-forbindelse ikke er tilstrækkeligt til dig, når du opholder dig i udlandet, så kan vi anbefale dig at tage et kig på vores broderselskab OiSTER.
OiSTER’s priser er helt i bund og abonnementerne indeholder nøjagtig den mængde tale og data, som EU-regulationen siger de skal. Er du på udlandsferie et par gange om året, vurderer vi at dette vil være ganske tilstrækkeligt.

Større forbrug:
Hvis du har et behov, som vil kræve både meget tale og meget data i udlandet, kan vi anbefale dig at kigge på vores moderselskab 3’s abonnementer.

3’s abonnementer har rigtig megen tale og data i udlandet og skal du rejse uden for EU, kan du med fordel benytte 3LikeHome, som også gælder i flere ikke-EU lande.

Nummerflytning væk fra Zenji:
Hvis du ønsker at skifte teleselskab, kan du vælge at lave en nummerflytning eller opsige dit nummer hos Zenji og oprette et nyt telefonnummer ved det nye teleselskab.

Laver du en nummerflytning, vil du typisk blive spurgt om du ønsker at lave en straksflytning af nummeret.

Vi anbefaler dig altid at du vælger en almindelig nummerflytning. En almindelig nummerflytning sikrer nemlig, at dit nummer først flyttes fra Zenji efter din opsigelsesperiode. Dermed står du ikke med dobbelt-betaling og du modtager ligeledes dine sidste Zenji-point.

Zenji’s opsigelsesperiode løber altid til den sidste hverdag i indeværende måned.
Dine Zenji-point modtager du den sidste dag i fuldt aktive kalendermåneder. Og selvfølgelig også den sidste dag i måneden ved almindelige nummerflytninger.

Q: Hvad sker der med mine point og gavekort?
A: Du vil stadig optjene point og have mulighed for at bestille gavekort, som du kan i dag.
Den eneste ændring fra d. 15. juni 2017 er, at du ikke længere kan benytte din telefon i udlandet.

Q: Kan jeg tilkøbe udlandstelefoni til mit Zenji-abonnement?
A: Nej. Du vil slet ikke kunne for forbindelse på din mobil uden for Danmark.

Q: Kan jeg ringe og skrive til udenlandske numre?
A: Ja. Når du opholder dig i Danmark, kan du stadig ringe og skrive til udenlandske numre, altså numre med en anden landekode end 0045. Vær blot opmærksom på, at opkald og SMS til udenlandske numre ikke er inkluderet i taletiden af dit abonnement.
Priser kan du finde her.

 

 

 

 

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning


Drevet af Zendesk